Nu med lyttebøffer!

Nårh ja, og så har jeg teknologificeret mig frem til, hvorfor du ikke kunne få lov at kommentere. Og fikset det. Så nu kan du blande dig alt, hvad du vil.

Hej dig.

Gruml

Flyet er fløjet. Mine tømmermænd lytter til Fred Åkerström. Bellmans tyste buldren i sjatterne. Pointen er imidlertid, at ovre på ridder Tues blog har en eller anden skrevet noget med, at tanken om skønlitteraturen som rum for ”mødet med noget andet end os selv,” er en tanke fra et tidligere århundrede. Elektriciteten er også fra et tidligere århundrede. Måske vi alle sammen bare skulle slukke lyset. Og gå hjem. Til os selv. Så kunne vi vugge os selv i det sidste nye mørke. Det allermoderneste mørke. Mørket – især det mørke hvori vi udelukkende møder os selv – er uhyre tidssvarende. Træk gardinerne for. Smæk skodderne i. Kunsten er kun at møde sig selv uden at famle for meget.

Ännu en sup ell’ par
Tack, min mor och far!

Ang. uvederhæftigt pis

Hvis Leonora hed Lars ville færre får kalde hende en ko på isen. Desværre for fårene er det også Leonoras is. Heldigvis for Leonora har hun skøjterne skruet rimelig godt på.

Hep og heja herfra.

Til Danmarks bedst sælgende samtidsdigter

Renere bliver vi ikke. Nej. Hvidere pander har ingen beklatret. Lad mig lykønske dig kære kollega med din pande - mælket af bøg og bavn så det drypper, ja så det fyger fra den med højt skrålende kid. Åh hvor det vrimler.

Vrimlen har malket din pande og skåler. Lad mig lykønske dig kære kollega.

Hvidere bliver det ikke. Rødere bliver det ikke. Kolonihavens blod – blødere bliver det ikke. Sødere bliver det ikke. Lad mig lykønske dig kære kollega med dit blod.