I begyndelsen skypede vi

Og rummet var stille og tomt, og der var gået en pære. Men nede i gården dryppede det på stenene. Og han sagde ”jeg er ved at løbe tør for kredit,” og han løb tør for kredit. Og jeg hørte, at linjen gik død, og stilheden, der fulgte, var helt anderledes end stilheden, der gik forud, og jeg kaldte den første stilhed ’stilhed’ og den anden stilhed kaldte jeg ’kadence.’ Og jeg ventede, og han ringede tilbage, en time senere.